top of page
UNGE OG STUDERENDE
Kæmper du med usikkerhed og lavt selvværd og har du brug for et trygt rum hvor du kan få følelsen af at tro på dig selv, vokse og udvikle dig?
Kæmper du med stress , angst eller depression og føler du dig magtesløs?
Går du rundt med følelser og tanker som er uhåndterbare og har du brug for professionel hjælp?
Har du svært ved at finde dig til rette på dit studie eller kæmper du med studiestress og manglende motivation?
Er din SRP-opgave, dit bachelorprojekt eller speciale blevet uoverskueligt?
" Jeg søgte hjælp hos Rikke for at få hjælp til en lettere skolegang med det socioale og eksamenerne. Med hendes tips og tricks mm. har det sidste år i gymnasiet været det bedste. Hun hjalp mig med at give troen på mig selv tilbage. Jeg kan nu trygt omgås i sociale fællesskaber. Det resulterede også i, at jeg havde en hvis selvtillid med mig til eksamen som gjorde , at jeg klarede det super"
Mathilde Marie Tinglev , 20 år
Jeg har mange års erfaringer med at hjælpe unge og studerende, når de står svære steder i livet og/eller på deres studie.
Typisk oplever de, at de via samtaler med mig får:
-
Et trygt rum, hvor de får oplevelsen at blive forstået, vokse og udvikle sig
-
Nye og alternative perspektiver på deres situation
-
Øget forståelse af de mekanismer som udfordrer dem, og af hvordan de komme videre i livet
-
Øget forståelse af og konkrete redskaber til at håndtere at være ramt af stress, angst og/eller depression
-
Øget forståelse af og konkrete redskaber til at håndtere at leve et liv med diagnoser
-
At de bliver bedre til at mærke og handle på, hvad der er godt for dem selv
-
At de bliver bedre til at sætte grænser
-
Øget ro, overblik og energi
-
Øget selvværd
-
Øget tro og håb
I det nedenstående kan du orientere dig i mulige eksempler, og i hvordan jeg arbejder med dem:
-
Usikkerhed og lavt selvværd
De fleste unge mennesker slås med lavt selvværd på en eller anden måde (og det er min erfaring at det gør de fleste ældre også). I min optik hænger det vi kalder lavt selvværd nemlig ikke kun sammen med, hvordan vi er blevet mødt af vores omgivelser som børn, men også om at vi alle her og nu lever i en kultur, som er gennemstrømmet af et fokus på vurdering og præstation fremfor medfølelse og indlevelse. Sammen udforsker vi, hvordan du kan blive bedre til at møde dig selv opbyggende og omsorgfuldt fremfor dømmende og vurderende og du vil opleve, hvordan et sådant skift i tilgang til dig selv (og dine omgivelser) kan styrke dit selvværd og din evne til tro på dig selv i det daglige såvel som i svære situationer.
-
Stress, angst og depression
Antallet af unge der kæmper med stress, angst og depression er forsat stigende - så kigger du med her, er du ikke alene. I min praksis samarbejder jeg med dig om at udforske de tanker og følelser, der ligger bagved din stress, angst eller depression og i at se dine tanker og følelser som mulige fortællinger, der kan svares igen med andre fortællinger om, hvem du er, hvordan omverdenen oplever dig og hvordan du kan opleve omverdenen. Samtidig arbejder vi med helt konkrete redskaber til, hvad du kan gøre når din stress, angst eller depression bliver så overvældende, at du ikke ved hvad du skal gøre, så du langsomt, men sikkert bliver bedre til at passe på dig selv også i de mest tilspidsede situationer
-
Studieliv
At tage en gymnasial uddannelse eller videregående uddannelse er udfordrende på mange måder. Mange oplever, at de ikke ved, hvordan de skal få læst alt det materiale, som står i pensum, at det kan være vanskeligt at holde fri med god samvittighed, og at kravene til opgaver og eksamener er svære at gennemskue Samtidig oplever mange, at de mister overblikket ved større opgaver, og at de mister lysten og/eller overskuddet til at gøre deres SRP opgave, bachelor opgave eller speciale færdigt.
I min praksis samarbejder jeg med dig om at finde vi en vej, som giver dig fortællingerne og redskaberne til at være på studiet på en måde, der er sund og hensigtsmæssig for dig - både fagligt og socialt - og ved store opgaver støtter jeg dig i de problematikker som dukker op undervejs i processen.
Du er velkommen til at kontakte mig for en afklarende gratis kort forsamtale på
28 89 28 71
bottom of page